
HVEM ER JEG?
Jeg hedder Dorthe, og er 53 år. Jeg bor sammen med min mand Holger og vores søn Rasmus på Kærvej 26 i Sønderborg. Desuden har vi en datter Anne, som bor og læser i Aarhus. Vi er en glad og positiv familie, hvor dagplejebørnene er en naturlig del af vores familieliv, og derfor vil I også komme til, at møde min familie i dagligdagen.
Jeg er oprindeligt kontoruddannet, men mit hjerte ligger hos børnene. Mit arbejde er blevet en livstil, og jeg har derfor fra år 2000 arbejdet som kommunal dagplejer. Lysten til at stå på egne ben fik mig til at starte op privat d. 1 maj 2018.
Jeg er uddannet motorik- og musikdagplejer, som jeg inddrager i hverdagen. Jeg bruger naturen i forskellige aktiviteter med børnene. Det kan bl.a. være i nærområdet f.eks. til mølledammen for, at fodre ænder, men også på cykelture ude i det grønne bl.a. til skov og strand.
Kærligst,
Dorthe

MIT HJEM
Vi bor i eget hus på en blind vej tæt på byen og grønne områder.
Vores hjem er indrettet med egen etage forbeholdt dagplejebørnene med egen indgang.
Der er indrettet et legerum, entre´, soverum/tumlerum, køkken og et badeværelse.
Børnene har mulighed for at sove inde- og udenfor.
Hjemmet er røgfrit.



HAVEN
Haven er lukket og indhegnet med legeredskaber bla. sandkasse, rutsjebane, gynge, legehus og køretøjer til børnene. Der er plads til at børnene kan få sig rørt og styrket motorikken med bakket terræn.



MIN CYKEL
Jeg er rigtig glad for min ladcykel og turene går ofte til skov, strand, frugtplantage, legepladser, Multikulturhus og på besøg hos andre kollegaer.
Cyklen er sikkerhedsgodkendt til 5 børn, hvor der er seler og cykelhjelme til alle.